På sporet af fortiden

I Sønder Bork Marsk, i bunden af Ringkøbing Fjord, har Ringkøbing Fjord Museer/Arkæologi Vestjylland undersøgt ekstremt velbevarede spor af en unik landsby, som har fået navnet Grønbjerg.

Forud for generalforsamlingen, 18. maj, i Skjern-Egvad Museumsforening vil arkæolog Rachel Thy Facius fortælle om landsbyen – som et andet Atlantis – blev oversvømmet af havet, men siden hævede sig igen.

Ved jernalderens begyndelse, cirka 500 f.Kr., bosatte man sig på en lille sandklit ude i, hvad der til at begynde med var en stor ferskvandssø og sump. Herfra har man fisket, ladet sine husdyr græsse og dyrket sine marker – små marker, der lå helt op til gårdene.
Et fund af særlig betydning er et sjældent og muligvis unikt depotfund bestående af seks hele lerkar, fem kugler af ubrændt ler, et forkullet træskaft samt en imitation af et netsynk fremstillet af ubrændt ler. Genstandene har været tæt pakket i en træramme, som forud for nedlæggelsen synes at være afbrændt og oprenset.
Det var ikke en flodbølge, der ramte Grønbjerg, men en gradvis terrænsænkning – måske to-tre cm om året, der må have været mærkbar, især på bosættelsens yderste marker. For at forhindre oversvømmelsen har man tilført enorme mængder jord, for at ”forhøje” bopladsen, så den blev til en såkaldt værft-bebyggelse.

Ud fra det undersøgte vurderes det, at der er tilført jord svarende til cirka 45.000 trillebøre. Alligevel gik det galt, og tidevandet oversvømmede de lavest beliggende gårde. Om man har forladt landsbyen for en periode, ved vi ikke med sikkerhed. Det er dog sikkert, at der er bebyggelse på stedet frem til 100–200 e.Kr., og at man fortsætter arbejdet med at forhøje Grønbjerg med enorme mængder jord.

I løbet af de 700 år, hvor stedet er beboet, kæmpede jernalderfolket en brav kamp med at opbygge et værft og undslippe tidevandet. De første bebyggelsesspor ses i det nederste, hvidelag -som er den oprindelige overflade- hvor klovspor og plovspor afslører, at dyrene har gået rundt og jorden har været dyrket. I tiden efter de første spor, fyldte jernalderbønderne næsten en meter jord på for at hæve terrænet, før de fine gulvlag ligger i lag. På trods af indsatsen, har pladsen alligevel sænket sig under havoverfladen og tidevandet er skyllet ind overbebyggelsen. Det fik dog ikke fortidens folk til at forlade stedet, for opbygningen fortsætter og det samme gør bebyggelsen, mens Grønbjerg igen steg af havet.

Grønbjerg blev forladt i løbet af 200-tallet e.Kr. og blev af uvisse årsager først bebygget igen omkring 1.800 år senere.

Fundet er kommet på Slots- og Kulturstyrelsens top 10 over de mest bemærkelsesværdige arkæologiske fund i 2025.